Videre til indhold
Sektion

Den Danske Filmskoles Efteruddannelse

Prof: Ansættelser

Producenter (TV, spil), Producere/Line-producere (film), Post-produktionsledere (film), Produktionsledere (TV og film)
Udviklet af Producentforeningen og udbydes i samarbejde med Den Danske Filmskoles Efteruddannelse.



Nu udbydes tre moduler til film- og tv-producenten med fokus på:

  • Prof: Konflikthåndtering

  • Prof: Rettigheder

  • Prof: Ansættelser


Producenternes efteruddannelse sætter fokus på konkrete cases for at give producenterne specifikke redskaber, der er nødvendige. Underviserne har et stort branche-kendskab, hvilket sikrer en høj grad af praktisk relevans. 

Prof: Ansættelser

En film eller et tv-program er resultatet af mange forskellige personers bidrag, men hvordan sikrer producenten sig, at man får den rigtige til at yde de relevante bidrag? Hvordan undgås det i videst muligt omfang, at der under processen opstår problemer? Hvad gælder, hvis der opstår problemer undervejs i produktionen, og hvordan skiller man sig af med en person, som viser sig ikke at være den rigtige til at løse en konkret opgave?
 
Ofte vil netop lønudgifter være den økonomisk tungeste post på et produktionsbudget, men samtidig er det den post, som producenten fra start har bedst mulighed for at styre. Hvordan sikres det, at udgifterne til denne post optimeres og ikke bliver forbundet med uforudsete merudgifter?
 
Modulet giver et overblik over, hvad man som producent og arbejdsgiver skal være opmærksom på i forbindelse med en ansættelse. Hvilke regler gælder der i form af lovgivning og/eller overenskomster, og hvad kan producenten selv aftale med den enkelte ansatte.
 
Modulet gennemgår systematisk de spørgsmål og problemstillinger der opstår før, under og efter en ansættelse. Gennemgangen tager sit udgangspunkt i gældende love og aftaler, eksemplificeret ved cases. Deltagerne opfordres til inden kursusstart at indsende cases, som kan indgå i undervisningen.


Dette modul er en del af Producenternes Efteruddannelse (Prof), de øvrige moduler er:

Prof: Konflikthåndtering  - efterår 2012

Læs venligst mere om kurset her. Undervisere er "Rockmusikeren og Advokaten" (Asger J. Steenholdt og Jørn Nedergaard).

Prof: Rettigheder  -  7.-8. juni 2012

Hvilke rettigheder er det nødvendigt at få og hvilke muligheder findes der i forhold til indgåelse af rettighedsaftaler set fra producentens side af bordet?

Modulet går i dybden med rettighedsområdets aktuelle problemstillinger og muligheder med udgangspunkt i konkrete eksempler. Modulet dækker rettigheder i relation til aftaler med rettighedshavere og medvirkende i forbindelse med udvikling og produktion samt aftaler med co-producenter, distributører og tv-stationer i forbindelse med finansiering og distribution.

Modulet tager udgangspunkt i konkrete relevante eksempler og vil give deltagerne specifikke kompetencer i forhold til:

  • Producentens erhvervelse af rettigheder i forbindelse med udvikling og produktion
  • Producentens overdragelse af rettigheder i forbindelse med finansiering og distribution

Modulet ledes af Katrine Schlüter Schierbeck og Else Helland fra Johan Schlüter Advokatfirma. Modulets undervisere har et mangeårigt branchekendskab og arbejder til dagligt med rådgivning af film- og tv-producenter i forhold til aktuelle juridiske og rettighedsmæssige problemstillinger.

Læs mere om kurset og tilmeld dig her

Generelle oplysninger

Antal deltagere:
20
Varighed:
2 dage
Pris kr.:
Prisen pr. modul er kr. 1.800,-, inkl. frokost.

Undervisere

Anders Bredmose

Jurist hos Producentforeningen

Søren Henrik Jørgensen

Jurist hos Producentforeningen

Tid og Sted

18. Sep 2012 10:00 - 19. Sep 2012 16:00
Den Danske Filmskoles Efteruddannelse. Tirsdag den 18. september og onsdag den 19. september 2012, begge dage kl. 10.00-16.00.
Deadline: 19. Aug 2012 00:00