Ledelse 1 - at lede andre mennesker
Det er nu ikke så vanskeligt, det med ledelse af andre mennesker - måske blot et spørgsmål om at se tingene på en anden måde!
Som leder skal du kunne skabe resultater gennem dine medarbejdere. Når du leder, skal du altså for en stund kunne flytte dig fra at være filmfagligt stærk til at være ledelsesmæssigt stærk.
På kurset vil du blive styrket i rollen som leder og i din personlige lederstil - lære at anvende de ressourcer du har i forvejen, og få mulighed for at udvikle dine evner til at kommunikere, motivere, opnå resultater, skabe større selvtillid og mange andre spændende emner.
Kurset gennemføres som en kombination af teori og praktisk ledertræning suppleret med lidt ’anderledes’ læring og sparring.
Du vil på kurset få:
- kortlagt dine stærke sider og dine udviklingssider
- værktøjer til at udvikle dit lederskab og dit samarbejde med medarbejderne
- træning i praktisk anvendelse af værktøjerne:
De bevidste og ubevidste personlige ressourcer og potentialer
Personlig læring og metaprogrammer
Den psykologiske kontrakt
Menneskesyn og holdninger
Perception
Kommunikation og aktiv lytning
Motivation
Lederen – på sidelinien
- en lyst til at fortsætte med at lære ledelse
Et tilgængeligt og frækt kursus som kradser lidt i den ledelsesmæssige overflade uden at gå for dybt - du vil grine og lære på samme tid!
Generelle oplysninger
Undervisere
Linda Larsen
er uddannet linieofficer, cand.pæd.psych. med speciale i strategisk leder- og medarbejdertræning. Har siden 1990 arbejdet med ledelses- og personaleudvikling i en bred vifte af offentlige og private virksomheder.
Henrik Lemming
er uddannet ingeniør og HD i organisation. Han har arbejdet 10 år i store og mellemstore industrivirksomheder og har siden 1986 arbejdet som konsulent indenfor ledelse, virksomhedsudvikling og gennemførelse af uddannelses-programmer, hovedsageligt på ledelsesniveau.
Desuden har Henrik Lemming siden 2000 arbejdet for den kulturelle sektor med særligt fokus på at øge indtægtsmulighederne for professionelle kunstnere i Danmark.
Henrik Lemming arbejder hovedsageligt med forhandlingsteknik, konflikthåndtering, karriere- og lederudvikling samt stresshåndtering og er indehaver af firmaet Betterday, der udvikler værdiskabende vidensmedarbejdere i store virksomheder.