Brugen af digitale medier - Måling, Analytics & SEO
Nu udbydes en seminarrække om mulighederne indenfor de digitale medier. Seminarerne kan tages enkeltvis og skal tilmeldes separat. Alle seminarerne vil inddrage relevante cases.
Måling, Analytics & SEO - 12/10
Hvad kan man måle på sit website? Hvad bør man måle? Hvad skal man gøre med data? Og hvordan forbedrer man sin indsats fremadrettet? Dette er alle spørgsmål vi besvarer og ruster dig til at arbejde med på eget site fremover. Ved at måle din indsats bliver du klædt bedre på til at træffe de rette beslutninger for din markedsføring fremadrettet. En kort introduktion til 5 basale ting du skal have styr på i dit SEO arbejde.De andre seminarer i rækken er:
Facebook - 24/8
Mulighederne på Facebook er enorme – både hvad angår ”reach” i markedet og udviklingsmuligheder. Få et solidt indblik i mulighederne – både gratis og dem der skal betales for, samt få indblik i hvilke tanker og overvejelser man bør gør sig både før og under en tilstedeværelse på Facebook.LinkedIn - 31/8
Over 680.000 danskere er på LinkedIn, og det professionelle netværk bliver i stigende grad brugt til både rekruttering, mødebooking og promovering af virksomheder, produkter og services. Over det seneste år har LinkedIn udviklet produkter i rivende hast, og for selv den mest nysgerrige sjæl og virksomhed, kan det være svært at følge med. Vi sikrer at du er klædt på til at udnytte de muligheder LinkedIn stiller til rådighed, både for virksomheder og dig som privatperson.YouTube & Twitter - 14/9
Hvert minut uploades der 24 timers videoindhold til YouTube – Så der er ingen tvivl om at mediet er populært! Men hvordan kan man med fordel arbejde med mediet? Vi giver konkrete eksempler på nogle som gør det godt og dem som gør det mindre godt, så du er bedre rustet til at etablere eller forbedre din egen tilstedeværelse på YouTube.Anderledes er Twitter et mindre medie – i hvert fald i Danmark. Men Twitter har en masse spændende muligheder som bestemt bør overvejes.
Bannermediets nye muligheder - 28/9
For mange er banneret blot en statisk annonce som kan indeholde video, hvis bølgerne går rigtig højt. Men netop dette medie har udviklet sig kraftigt gennem de seneste år, og de kreative udfoldelsesmuligheder er enorme. Ved hjælp af teknologi kan vi nu styre forløbet således at brugeren over tid får vist et antal videoer i udvalgt rækkefølge – det giver helt nye muligheder for fortællingens kunst på de digitale medier.Seminarerne skal tilmeldes enkeltvis.
Generelle oplysninger
Undervisere
Nicolai Hæggelin
Nicolai har siden 1998 arbejdet professionelt med digitale medier. Tidligere bl.a. som adm. direktør for AOK.dk, dansk salgs- og marketingdirektør for den børsnoterede IP tele-koncern Telio og senest som medstifter af Poets and Plumbers. I 2010 stiftede Nicolai Digital Works og sidder desuden i Nykredits digitale advisory board. Primære fokusområder er e-mail marketing, nyhedsbreve, sociale medier og kampagneeksekvering.
Charlotte Østergaard Jørgensen
Charlotte er uddannet fra CBS og har gennem de sidste 4 år arbejdet med at rådgive virksomheder i den professionelle brug af digitale medier. Senest som Commercial manager i Poets and Plumbers, og nu som medstifter af Digital Works. Primære fokusområder er sociale medier, e-mail marketing og søgemaskineoptimering.