• Dansk
  • English

VR - en undersøgelse af tid, rum og æstetik

For alle interesserede

PUBLIKUMSREJSEN

Den 22. september åbnede udstillingen CC LAB. VIRTUAL REALITY på Copenhagen Contemporary.

I den ene udstillingshal står MAKROPOL bag totalinstallationen ANTHROPIA, som samtidig er en del at MAKROPOLS tværæstetiske projekt TRAVERSE. Her er 5 kunstnere, billedkunstner Rikke Benborg (DK), filminstruktør Ali Abbasi (IR), Performancekunstner og scenograf Julian Juhlin (DK), filminstruktør Johan Knattrup Jensen (DK), teaterinstruktør Therese Willstedt (SV), inviteret til at skabe hvert sit kapitel af en virtuel verden.

ANTHROPIA blander film, installation og live performance, og er skabt ud af en rummelig og skulpturel forståelse for film. Værket udfordrer samtidig idéen om et passivt publikum og skaber en ceremoniel rutine for hver enkel gæst, der gør publikum til hovedkarakter i sin egen fortælling. Dermed har filmen taget skridtet fra at være tidsbaseret til at være rumbaseret.

Filmskolens Efteruddannelse vil i samarbejde med MAKROPOL forsøge at blive klogere på hvor langt vi er i forståelsen af VR’s muligheder og hvordan en VR fremtid ser ud, set i forhold til både film, teater og billedkunst. Er VR et add-on til de eksisterende formater eller kan VR blive sit eget kunstneriske format? Vi har bedt en række af de kunstnere der har arbejdet med ovenstående værker, at komme og tale om deres erfaringer med VR som et kunstnerisk redskab.

Vi har desuden inviteret 2 af de mest markante personligheder der hver især har beskæftiget sig med rum, billedkunst og arkitektur det meste af et liv, Kirsten Dehlholm, billedkunstner og teaterleder af Hotel Pro Forma og Carsten Thau, professor og cand.phil i idéhistorie. Vi har ført Kirsten Dehlholm og Carsten Thau igennem udstillingen på CC og bedt dem, ud fra deres viden og erfaring, at give et bud på VR som kunstnerisk greb nu og i fremtiden.

Programmet ser således ud:

16.30 – 17.15  VR som rituel motor i publikumsrejsen / Makropol ved Mads Damsbo og Johan Knattrup Jensen

17.15 – 18.30  samtale med et udvalg af de kunstnere der har produceret kapitler af en virtuel verden. Om intention og om vilje og relation til skaberens ønske og design af oplevelsen.

18.30 – 19.00  kaffe/te og sandwich

19.00 – 20.30  Kirsten Dehlholm og Carsten Thau

20.30 – 21.00  et glas vin i kantinen

Courses