Den gode fortælling - fra idé til publikum.

Hvordan løfter vi et indfald til en konkret idé? Hvordan finder vi vej til en færdig film, der skal ses og mærkes?

Kurset henvender sig til film- og tvfolk med erfaring, som ønsker at skærpe deres evne til at få deres ide ud over rampen.
Anders Riis-Hansen, vil over tre intensive dage gennemgå udviklingen af den stærke fortælling fra idé til publikum. Med egne erfaringer i bagagen fra sin tid som tv-tilrettelægger, dokumentarinstruktør og redaktør i DR's chefredaktion, dykker han ned i den dramaturgiske værktøjskasse og tager hånd om de spørgsmål og dilemmaer, enhver dokumentarist og historiefortæller slås med.


Dag 1.
Hvordan løfter man et indfald til en idé?
Hvordan folder man ideen ud?
Hvordan arbejder man med sine karakterer?
Hvad er fortællerammen?

Dag 2.
Hvordan udvikler og skaber man den stærke fortælling til det store lærred?

Dag 3.
Hvem er målgruppen for min fortælling?
Hvem er aftageren af min idé?
Hvordan pitcher jeg min idé?

Lecturers

Anders Riis-Hansen

har arbejdet som både vært, tv-tilrettelægger, dokumentarinstruktør, producer, producent og redaktør. Han begyndte sin karriere i 1980'erne, hvor han var vært på en række programmer i DR's B&U-afdeling. Senere valgte han dokumentarvejen og har blandt andet stået bag populære dokumentarserier, -programmer og prisvindere som "Høje Historier", "Drengene fra Vollsmose", "Fødegangen" og biograffilmen "Blekingegadebanden", som han modtog en Bodil for i 2010. Han grundlagde Koncern Film- og TV produktion i 1995 sammen med Thomas Heurlin og Jens-Ulrik Pedersen. Fra 2004 til 2007 og igen fra 2009 til 2011 var Anders dokumentarredaktør i DR's chefredaktion, men er nu vendt tilbage til selv at skabe dokumentarprogrammer i hans eget firma Hansen & Pedersen Film og Fjernsyn. Senest har Anders instrueret den Bodil nminerede dokumentarfilm Circusdynastiet.

Courses