• Dansk
  • English

Method Writing

Manuskriptforfattere, producere, instruktører, redaktører og tilrettelæggere

– Skriv, så det lægger gaderne øde

På kurset lærer du at bruge Method Writing og andre logbogsmetoder til at styrke din skriveproces med dine treatments, loglines, manuskripter, dialoger, scener, karakterbeskrivelser osv. Method Writing er skrivependanten til ’Method Acting’, der er den amerikanske udgave af Konstantin Stanislavskis berømte skuespilteknik.
Method Writing er karakteriseret ved to bevægelser – indefra-ud og udefra-ind. På kurset træner du primært indefra-ud-bevægelsen til at få bedre, dybere og mere nuanceret fat i dine manuskripter, karakterer, filmens forskellige (sinds)stemninger, følelser og et autentisk sprog og tonefald.

Du lærer bl.a.
• Method Writing – til at få mere nærvær og flow i dine projekter, stemninger og karakterer
• at skrive fra egne og andres personaer/roller
• at skrive afdækkende dialoger, fx med dine projekter, personer, plottet, miljøet eller temaet
• synsvinkelskift – hvilket bl.a. styrker din evne til at nuancere og bryde med klicheer
• uafsendte breve – der skaber en særlig kontakt med- og indlevelse i dine projekter og karakterer mv. (fx hvis du lader dem skrive)
• at dosere dig selv rigtigt – så du hverken fylder for meget eller for lidt.

Sådan gør du
Med Method Writing-teknikken lokaliserer du først en erindret og reelt oplevet situation, der rummer fx en grundfølelse eller arketype (glad, vred, forelsket, gal, rebel, Don Juan, diktator, madonna, kreative barn osv.). Derpå skriver du nonstop og selvfordybede om den konkrete og selvoplevede situation, hvor du udlevede positionen – fx om dengang du som ung ”rebel”, ”kriger” eller ”forelsket” nær var droppet ud af skolen, fordi du tog til et politisk møde eller en gadefest i Berlin. Herefter skriver du på dit faglige projekt, manuskript, treatment eller en scene, hvor du prøver at fastholde atmosfæren, tonen og synsmåden fra din private tekst ... gerne overført til en helt anden sammenhæng.

Kort og godt får du med ’Method Writing – Skriv, så det lægger gaderne øde’ kontakt til følelsesmæssige lag og nuancer i både din egen personlighed, dine karakterer, plottet og i dit sprog – lag som ellers let kan drukne i mere bevidste, kalkulerende og praktiske hensyn (fx til karakterfunktionerne).

Lecturers

Bo Skjoldborg

er forfatter til 15 bøger, bl.a. børneromanen ’Jagten på den talende hund’, der var indstillet til Orlaprisen 2016. Derudover har han skrevet bogen Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser, der er kommet i mange udgaver og oplag.

Se også: www.powerwriting.dk / www.boskjoldborg.dk

Bo Skjoldborg underviserne på kurserne "Method Writing", "Copenhagen Skrivemaraton" og "Hjælp - jeg er gået i stå!"

 

Courses

-

Seats:
20
Duration:
2 dage
Price:
1.095,00 kr.
Location:
Den Danske Filmskole
Theodor Christensens Plads 1
1437 København K
Course deadline:

General info

Seats:
20
Duration:
2 dage
Price:
1.095,00 kr.
Course deadline: