• Dansk
  • English

Ledelse og Filosofi - 2 ½ dag's-kursus - 1.- 3.marts 2019

Varighed 2½ dag: Fredag og lørdag: 9.30-16.30, Søndag: 9.30- 13.30

Kurset henvender sig bredt til ledere og kommende ledere indenfor filmbranchen.

Kurset bygger på tæt samspil mellem teori og praksis.
Som forberedelse læses de fremsendte korte tekster til de enkelte dage.

God ledelse begynder med at du tager lederskabet på dig.
Hvad vil det egentlig sige at udvikle din rolle, position
og kommunikation, når du praktiserer ledelse?
Hvordan styrker du autoriteten i dit lederskab, sådan at du
bliver autentisk og tydelig.
Hvordan kan du videre frem i dit liv reflektere og filosofere
over din udvikling som leder og menneske?

Der optræder et utal af opskrifter på, hvordan ledelse praktiseres.
På dette kursus er vægten lagt på det personlige lederskab og
praktiske filosofiske indsigter, som viser hen til, hvordan du konkret
kan arbejde med at styrke din ledelsesmæssige kommunikation og din
forvaltning af lederopgaven.

Vi arbejder ud fra perspektiver, der reflekterer en stadig mere
kompleks verden og tager afsæt i systemisk og narrativt tankegods,
der lægger vægt på relationel ansvarlighed, anerkendelse
og meningsskabelse. 

Opgaven for alle ledere er, at reflektere over lederskabet og
forholde sig konkret og praktisk til, hvad god ledelse er og bør være.
Med ansvar følger etik. Kurset tager derfor også forskellige etiske
perspektiver op som grundlag for refleksioner over, hvad god ledelse er
og bør være i din kontekst.

Vi afrunder med at møde Kierkegaard og hans tanker om
at blive sig selv som menneske, at vælge og ville sig selv.
Kierkegaard følges af korte nedslag i andre eksistenstænkere,
og hvilke pointer vi kan tage med om lederskab.     

Samlet præsenteres du for vigtige tanker om ledelse,
og du får praktiske værktøjer og et grundlag du kan arbejde
videre på. Du udvikler kompetence til at håndtere, analysere
og reflektere over din ledelsespraksis gennem relevante teorier,
metoder og værktøjer.

Kurset er en blanding af oplæg, dialog, øvelser og egne refleksioner


Indhold dag 1
Præsentation af deltagerne og jeres tanker om ledelse
Kort om ledelsesfænomenet
Hvad er systemisk ledelse, og hvad perspektivet åbner for
Træning i praktiske systemiske kommunikationsværktøjer
Opsamling og refleksion

Indhold dag 2
Intro til filosofi, eksistens og sammenhængen mellem filosofi og ledelse
Etiske perspektiver: Pligtetik, nytteetik og dydsetik
Øvelse i praktisk filosofi
Refleksioner og resonans over dit personlige ledelsesmæssige ståsted 
Narrative ideer om ledelse og organisering
Øvelse i narrativ praksis, når du kommunikerer  

Indhold dag 3
Kierkegaard og opgaven at vælge sig selv og blive sig selv og tænke dette igennem  
Kort om andre eksistenstænkere
Opsamlende filosofisk øvelse
Afrunding

Følgende artikler / materiale læses som forberedelse:


Dag 1:
Tre kilder til anerkendelse p. 19-37 i Thorkild Olsen: Anerkendelse - kom ind i kampen (Gyldendal Business 2010)
Sproget – mit sprogs grænser er min verdens grænser p. 168-178 i Michael Højlund Larsen: Dialog - en enkel vej til et godt samarbejde (L&R Business 2012).

Dag 2:
Opdateret lederskab p.1-6 nr. 4. 2008
Etiske begreber og teorier p. 31- 54 i Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar. Praktisk filosofi. (Gyldendal Uddannelse 1999). 
Filmen: To dage, en nat af Jean-Pierre og Luc Dardenne. Kan ses på Filmstriben.

Dag 3:
Hvorfor Kierkegaard og ledelse? p. 17-21 i Kirstine Andersen: Kirkegaard og ledelse. (Frydenlund 2011)

Lecturers

Niels Lund Poulsen

Niels Lund Poulsen er uddannet Cand. Merc. og coach uddannet fra Dispuk.
Niels Lund Poulsen underviser, faciliterer og vejleder i organisation,
forandringsledelse, HR og lederskab fra merkonom til kandidatniveau
og er ekstern lektor på CBS i organisationsteori og beskikket ekstern censor i kommunikation.
Medforfatter til antologien: Perspektiver på Supervision, Dansk Psykologisk Forlag 2008.

Courses

-

Seats:
12
Duration:
2½ dag
Price:
2.200,00 kr.
Location:
Den Danske Filmskole
Theodor Christensens Plads 1
1437 København K
Course deadline:

General info

Seats:
12
Duration:
2½ dag
Price:
2.200,00 kr.
Course deadline: