• Dansk
  • English

Kommunikation i kreative processer

Kurset henvender sig til erfarne professionelle med ledelsesansvar indenfor filmbranchen – som instruktører, producere, hovedforfattere og filmkonsulenter.

Hvordan taler man om noget, der endnu ikke har fundet sin form? Hvordan tænker og taler man strategisk uden at miste følingen med materialet? Hvordan finder man balancen mellem skabelsesarbejdet og salgsarbejdet som filmarbejder?

Et vellykket samarbejde omkring filmprojekter kræver, at man kan tale om det, der er væsentligt for samarbejdet, samtidig med at man kan tie om det, der ikke skal tales om. Det er en meget følsom balance og kreative processer kan let blokere, hvis ikke både bæreren af det kreative projekt og dennes samarbejdspartnere er opmærksomme. Samtidig er det også en erfaring hos de fleste, at samtaler i en kreativ proces kan inspirere og udvikle projekter.

På dette kursus vil vi stille skarpt på kommunikationen i det kreative samarbejde og se på, hvordan man gennem sin kommunikation bedst varetager sin rolle omkring den kreative opgave hvad enten det er som indholdsansvarlig eller som redaktør, producent eller konsulent.

Du får:
• klar erhvervspsykologisk viden om de udfordringer, der ligger i at holde fokus på opgaven, når man arbejder kreativt
• en enkel indføring i kommunikation i forhold til kreative projekter
• en model til at kommunikere målrettet og inspirerende
• metoder til, hvordan man gennem sin kommunikation kan inspirere og motivere
• viden om, hvordan kommunikation kan blokere en kreativ proces
• bevidsthed om, hvorfor og hvordan man adskiller kommunikationen omkring et projekt indadtil og udadtil
• konflikthåndteringsværktøjer

Mange funktioner indenfor filmproduktion har både et kreativ og et ledelsesmæssigt ansvar og kurset vil derfor have fokus på, hvordan man skifter perspektiv omkring projektet, så projektets bedste forbliver fokus for kommunikationen.

Opbygning:
Dagene vil indeholde en vekslen mellem teorigennemgang, fælles refleksioner og træningssessions. Kurset er bygget op således, at deltagerne får mulighed for at arbejde med konkrete cases og relatere dem til teori og metoder. Deltagerne bedes derfor medbringe en konkret samarbejdscase, som de kan arbejde med. Der tages i undervisningen højde for, at der er noget i samarbejdet, man kan diskutere i plenum og noget, som det giver mere mening, at man reflekterer over selv.

 

1.Dag
kl. 10.00: Velkommen og præsentation
kl. 11.00: Kommunikation om kreative udfordringer - i systemer

kl. 12.00: Frokost og åben kommunikation

kl. 13.00: At holde og miste fokus i kommunikationen i kreative processer - case
kl. 14.00: Træning: strategisk kommunikation i kreative processer
kl. 15:00: Principper fra dagens læring
kl. 16.00: Tak for i dag

 

2. dag
kl. 10.00: Spørgsmål fra i går og repetition
kl. 10.30: Kreativitetens Psykologi – motivation og angst - case

kl. 12.00: Frokost og åben kommunikation

kl. 13.00: Kommunikation, der motiverer kreativiteten og dæmper angsten
kl. 14.00: Træning: den kreativt motiverende samtale
kl. 15.00: Principper fra dagens læring
kl. 16.00: Tak for i dag

 

3. dag
kl. 10.00: Konflikt og forhandling i kreative processer
kl. 11.00:  Træning: at vende konflikt til kreativ samtale

kl. 12.00: Frokost og åben kommunikation

kl. 13.00: Gennemgang af svar på de 4 typer kommunikations-udfordringer
kl. 14.00: Arbejde med egen case pba kursets værktøjer – egen case
kl. 14:30: Fremlæggelse af strategi for egen kommunikationsudfordring
kl. 16.00: Tak for i dag

Lecturers

Thea Mikkelsen

er erhvervspsykolog cand. psych samt cand.mag. i Litteraturvidenskab og Moderne Kultur. Med udgangspunkt i virksomheden TRAC (www.trac.dk) arbejder Thea med ledelse og samarbejde i kreative virksomheder, entreprenørskab indenfor de kreative brancher samt som coach for professionelle kreative - og som psykoanalytiker.

Thea Mikkelsen er forfatter til Kreativitetens Psykologi – Hvad du som kreativ bør vide om dig selv og din psyke, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (2009), Den kreative kraft i innovationsledelse- Teori U’s psykologi i praksis, skrevet i samarbejde med Mette Møller, Dansk Psykologisk Forlag (2010), 10 gode råd om innovationsledelse – Få mere ud af de kreative processer, Dansk Psykologisk Forlag (2014),  og har skrevet kapitlet “Det usynlige arbejde bag innovation” i Innovationspsykologi, Dansk Psykologisk Forlag (2012).

Thea er bosiddende i Milano i Italien siden sommeren 2017, da møbelvirksomheden MA/U Studio, som hun er medejer af, flyttede sine aktiviteter til Milano som følge af et partnerskab med Boffi/DePadova, men arbejder i København med danske kunder 1-2 gange om måneden.

Thea Mikkelsen underviser på kurset "Kommunikation i Kreative Processer".

Courses

-

Seats:
20
Price:
1.495,00 kr.
Location:
Den Danske Filmskole
Theodor Christensens Plads 1
1437 København K
Course deadline:

General info

Seats:
20
Price:
1.495,00 kr.
Course deadline: